Danmarks Gastronomiske Revolution

Arrangementet den 7. juni om aftenen blev udsolgt efter 4 timer.

Vi laver et tilsvarende arrangement
Torsdag den 14. Juni kl 18.30.

Reserver på vores hjemmeside www Esplanaden 48.dk eller telefon 33112288.

Vi laver et særarrangement om aftenen med Ole Troelsø, Børsen, torsdag d. 7. juni kl. 18.30.

Med udgangspunkt i Ole Troelsøs bog, Danmarks Gastronomiske Revolution, præsenterer køkkenchef Søren Lützen en helt særlig syvretters menu, som tager udgangspunkt i svundne tider og gengiver smagen af dengang.

Vi begynder med smagen af stenalderen, fortsætter op gennem 1800-tallet og dvæler ved klassikere fra 1950-60-70 og 80’erne i en kvalitet, som står mål med nutidens høje gastronomiske niveau. I løbet af aftenen holder Ole Troelsø foredrag med afsæt i bogen, som gæsterne får med hjem. Forfatteren er selv uddannet kok i 1983 og blev senere journalist. Siden 1997 har han skrevet for dagbladet Børsen, hvor han er gastronomiredaktør og har anmeldt flere end 700 restauranter.

Sæt kryds i kalenderen torsdag den 7. juni og reserver gerne allerede nu bord på her eller telefon 3311 2288 - der er et begrænset antal pladser. Prisen er kr. 750.00 pr. person for hele arrangementet inklusiv et signeret eksemplar af Danmarks gastronomiske revolution (værdi 295 kr.) pr. to deltagere

Den syvretters menu skal være lidt af en overraskelse, men tager udgangspunkt i de kendte retter fra de forskellige perioder. Vi kan løfte sløret for, at der vil være østers, trøfler, pighvar, hvide asparges, morkler og kalvemørbrad blandt meget andet. Vi har tilpasset drikkevarerne til menuen, og de er inklusive i prisen.

Reserver din plads allerede nu på tlf. 3311 2288 eller e-mail booking@esplanaden48.dk